Hvad, hvordan og hvorfor statistik. Biblioteker har i mange år samlet tal sammen til den årlige biblioteksstatistik. Vi tæller, hvor mange bøger vi har købt og kasseret, hvor mange databaser vi stiller til rådighed og hvor mange artikler, der læses. Vi tæller kvadratmeter, computere og undervisningslektioner. Vi tæller udlån og økonomi. Hvad bruger vi det så til? Ja, forventeligt bruger ministerier og styrelser tallene til overordnet at tegne et billed af tendenser og benyttelse. Lokalt bruger vi det til at fx. aflæse brugsmønster på bøger; vurderer behov for trykte materialer i forhold til udlån og i forhold til brug af e-bøger.
Data på ovevnævnte emner henter vi fra bibliotekssystemet. Hvis vi skal tælle antal besøgende i biblioteksrummet, må vi sætte en tæller på døren. Når man tæller antal besøgende, tegner der sig en overordnet billed af antal brugere af rummet, men det fortæller ikke hvad brugerne foretager sig.
Ikke at jeg selv har fundet på det kloge synspunkt, men hvordan tæller vi værdien af biblioteket? Den værdi et bibliotek og ressourcerne repræsenterer ved brugernes vidensindhentning og tilegnelse af viden? Og hvad ville det have kostet hvis institutionen skulle købe artikler til forlagenes dagspris i stedet for gennem biblioteksaftaler? Det kunne være spændende, hvis der blev udviklet et supplerende tankesæt og standardiserede sammenlignelige datasæt over bibliotekets mange andre værdier.
