Bibliotekernes rolle

marts 7, 2011

Og med den overskrift skyder jeg et tema igang, der handler om bibliotekernes rolle nu og i fremtiden. Mine synspunkter og fokus ligger indenfor uddannelsesbibliotekerne.

Lad mig starte tilsyneladende blidt med at diskutere udlånsbibliotekarens rolle. Hvorfor er det at bibliotekaren bruger en del af arbejdstiden i biblioteket? Og hvad foretager vi os egentlig? Kunne bibliotekaren erstattes af studentermedhjælp, så det “rigtige” arbejde kan processes?

Lad mig slå fast at udlånbibliotekarens fokus er at bidrage i informationssøgeprocessen. Jeg leder efter … og hvor finder jeg.. er ofte den studerendes indledning og præsentation af sit informationsbehov. Bibliotekaren foretager et hurtigt interview, der skal afdække emne, formål, tidsperspektiv og vidensgrundlag. Vi supplerer med emnesøgning, leder efter konkrete titler, vi præsenterer specifikke databaser og e-bøger. Det er et af mødestederne med bibliotekets brugere, hvor vi bringer vores vidensportefolie i spil. Det er ofte én og samme bibliotekar, der har udvalgt den specifikke database og undervist på uddannelserne eller én og samme, der arbejder med præsentation på hjemmeside eller har udvalgt bogen og sikret registreringen i bibliotekets katalog. Der er med andre ord en grund til at bibliotekaren og brugeren møder hinanden, og udlånet i biblioteket er et af mødestederne. Jeg mener det er et spørgsmål om need-to-have.

Men der er da også en række services i udlånet, der nok ikke kræver en bibliotekar. Hvis der var opsat selvbetjeningsmaskiner, kunne brugeren selv udlåne og aflevere. Det kræver heller ikke en bibliotekar at printe (men det kræver instruktion!), eller “passe på tingene”, eller svare på spørgsmål om kontorforsyningsartikler.

Men det er bibliotekarerne, der har den faglige ekspertise og erfaring i informationsformidling og hvordan det fysiske bibliotek understøtter studerendes læringsmiljø og daglige studiebehov. Og vi sætter overliggeren højt; støj, lys, ergonomi, æstetik og design skal være i orden.

Er det præcist og rammende at kalde os for bibliotekarer eller er det gammeldags, støvet og tyssende? Jeg ser frem til livlig debat om hvad du synes bibliotekerne skal gøre for dig.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: